Om kandidaten:

Christian Li Kristensens forskningsinteresser er rettet mot fag- og kunnskapsutvikling i velferdsprofesjoner, utsatte barn og unge, styringslogikker i velferdsstaten og brukeres innflytelse på utformingen av velferdstilbud. Kristensen har Cand.soc. fra Aalborg Universitet.

​Tittel på avhandlingen:

Evidens i praksis – mellem identitet og differens. Et studie af evidensbaseret socialt arbejde

Tittel på prøveforelesningen:

Med utgangspunkt i avhandlingens teoretiske og empiriske funn, hvordan oppfatter og utøver sosialarbeidere evidensbasert praksis? Hva sier forskningslitteraturen?​

Tid for prøveforelesning: 10:15 – 11:15
Tid for disputas: 12:15 – 15:30
Sted: Bodø, A2 Stein Rokkan
Disputasleder: Prodekan Anne Wally Falch Ryan, Nord universitet

Bedømmelseskomitè: 

• ​Professor Maria Appel Nissen, Aalborg universitet (førsteopponent)
• Professor Tor-Johan Ekeland, Høgskolen i Volda (andreopponent)
• Dosent Asgeir Solstad, Nord universitet 
  

​Veiledere:

• ​Hovedveileder: Professor Johans T. Sandvin, Nord universitet
• Medveileder: Førsteamanuensis Morten Ziethen, Aalborg universitet

Om avhandlingen: 

Denne afhandling er et studie af, hvad der sker, når praksisser i socialt arbejde baseres på evident viden om, hvad der virker. Det følger af et ærinde om at tydeliggøre de praktiske betingelser for socialarbejderes evidensomsætning med henblik på at bi-drage til en realistisk forståelse af, hvad evidensbaseret socialt arbejde indebærer. I den forbindelse undersøger jeg gennem empiridrevne analyser, hvordan de to evidens-baserede metoder Parent Management Training – Oregon-modellen (PMTO) og multi-systemisk terapi (MST) distribueres til – og omsættes i – praktisk socialt arbejde rettet mod henholdsvis børn og unge med adfærdsproblemer. De empiriske analyser synlig-gør, at Nasjonalt utviklingssenter for barn og unge, der udvikler og implementerer me-toderne i Norge, gør meget for at sikre en ren og friktionsfri distributionsproces, bl.a. gennem oplæring og løbende vejledning af PMTO- og MST-udøvere. Ikke desto mindre viser de empiriske analyser også, at der er en betragtelig risiko for kontaminering af distributionskanalen, når metoderne omsættes i lokale praksissammenhænge. Social-arbejdere og familier lader sig ikke nødvendigvis subsumere under en evidensbaseret (kausal)logik, og evidensen for metoders effekter kan vise sig kontingent i praksis. I sådanne situationer må socialarbejdere afvige fra en evidensbaseret manual i forsøget på at hjælpe konkrete familier. På den baggrund forsøger jeg at udvikle et mere prak-sissensitivt vokabular for, hvordan socialarbejdere kan navigere mellem en evidensba-seret fornuft og konkrete praksissammenhænge i socialt arbejde. Derved bidrager jeg til socialt arbejde som fag ved at give sprog for de praktiske forudsætninger for at in-korporere forskningsbaseret viden i praktisk socialt arbejde. Inspireret af en filosofisk-hermeneutisk forståelse af praktisk fornuft argumenterer jeg for, at forskningsbaseret socialt arbejde kræver responsive socialarbejdere, hvis handlinger formes i en dialogisk proces mellem faglig viden og sagen i praksis.